Historie
Historie
Hvorfor hedder Besser, Besser?
Vi som bor her, mener jo, at byen hedder, som den hedder, fordi det er det bedste sted i verden!
Det kan dog læses flere steder, at byen oprindeligt hed Betisøre, som skulle betyde "et græsningssted nær stranden", og fra 1424 kendes byen som Bætzer eller Bæstzer, men vi beboere fastholder nu vores udlægning.....
På stranden øst for byen har man fundet redskaber fra stenalderen og flere borgere har fundet redskabet fra Ærtebøllekulturen... Der er fundet rester af en jernalderbebyggelse og fund ved Hellie Mosen øst for kirken, hvilket også peger på jernalderen. Endvidere skulle Besser Kirke ligge som nabo til resterne af en jættestue.
Fundet af 5 grave fra vikingetiden, rester af en vej og et langhus samt flere grubehuse, bekræfter at området var beboet i vikingetiden.
Et sted kan det læses (geografen Aage Agesen) , at betegnelsen for en landsby var, at der skulle være mindst 3 bondegårde og øvrig bebyggelse, og det må man sige Besser og omegnen har: Det hele: Kirke, Skole, Kro ol. Og vi har jo det hele :-)
De gamle billeder vist i de kommende afsnit er hentet dels fra arkiv og dels fra private billeder, som vi har fået tilladelse til at vise.
Har du oplysninger om dit hus, vil vi gerne bede om materiale, så vi kan dele historien.